Sønderho Havn
CMS: Appdreamer
Design: Casagrafika
Sønderho Havn Støtteforening - Landevejen 80 - Sønderho - 6720 Fanø - email
Nyhedsbrev november 2009

Så er det tid til en opdatering til vores medlemmer. Vi havde en meget vellykket havnefest i juli måned, med rigtig god opbakning fra både sponsorer og medlemmer. Der var både seriøse foredrag, festtaler og sange samt god mad fra Nannas stue og stemningen var høj . Vi fik også vind i sejlene, da LAG Vestjylland gav os tilsagn om kr. 570.000 til etablering af bl.a. Kåveren. For at få pengene frigivet fra LAG Vestjylland kræver det dog, at vi selv matcher beløbet. Vi er derfor gået i gang med at søge div. fonde. Lige siden sommerferien har vi arbejdet sammen med Fanø Kommune, som gerne vil støtte os i at genetablere Sønderho Havn. Der er derfor påbegyndt en række arbejdsmøder, hvor styregruppen, der består af repræsentanter fra både Sønderho Havns bestyrelse samt Kommunen undersøger muligheden for ekstern finansiering af projektet.  

Samtidig har vi udfordringer i form af de målinger og vurderinger der ligger foran os for at kunne gå i gang med reetableringen. Vi er i kontakt med nogle ingeniørvirksomheder, der bl.a. skal lave udkast til konsekvensberegninger af sedimentering, samt indholdet af disse, herunder valg af udgravningsmetode, som efterlader så få spor i naturen som muligt. Spørgsmål om hvordan vi forsvarligt placerer den opgravede jord så naturen påvirkes mindst muligt er også på dagsordenen. Hertil kommer også de strømningsberegninger DHI skal lave for os. 

Det ligger foreningen meget stærkt på sinde at inddrage vores omgivelser, vores stakeholders og interessenter i vores projekt. Det er derfor meget glædeligt at naturvejleder Marco Brodde har stillet sin viden til vores rådighed. Vi vil gerne sammen med DOF lave et fælles reglement, der tilsikrer at brugere af den fremtidige naturhavn tager mest muligt hensyn til dyrelivet. Således blev der i starten af november i samme tråd afholdt et møde mellem Sønderho Havn styregruppe, naturvejleder Marco Brodde, Dansk Ornitologisk Forening, Mads Madsen, DHI samt 2 repræsentanter fra en større ingeniørvirksomhed.    

Der har jo også været kommunalvalg og i forbindelse hermed valgte vi tidligt i fasen at sende et åbent brev til de forskellige politiske partier og bad dem stå frem og fortælle om deres holdning til genetablering af Sønderho Havn. Flere partier kom ud af busken og gav os åbenlys støtte, hvilke vi satte stor pris på.   

For at kunne holde hjulene i gang i foreningen, sender vi i januar 2010 giro kort ud så vores medlemmer kan forny deres medlemskab og ikke mindst støtte vores videre arbejde. Vi er meget afhængige af denne indtægt i foreningen, da det er disse penge, der gør det muligt for os at holde aktivitetsniveauet oppe. Årskontingent for 2010 er således uændret på kr. 150,- pr husstand. Til sidst ønsker vi alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul!

Sejlerhilsner fra 
Sønderho Havn Støtteforening

Stella Krogager, 22. november 2009

Nyhedsbrev marts 2009

Nyt fra Sønderho Havn!

Der arbejdes til stadighed flittigt med projektet og på grundlag af et færdigt fælles projektforslag, som bestyrelsen og kommunens tovholder Jacob Bay har forfattet, kan vi nu informere om følgende: Kommunen behandler vores projektforslag i diverse udvalg dvs. 16 marts afholdes fællesmøde mellem Børne- og Kulturudvalget, Erhvervs- og Turistudvalg samt Teknisk udvalg. Disse udvalgs samlede indstillinger forventes derefter behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 14 april for derefter at blive behandlet på byrådsmødet d. 20 april. Dette betyder, at der laves én samlet indstilling for projektet til endelig behandling i byrådet d. 20 april.

Vi har fået fremstillet nogle fine plaketter og postkort, der viser fotos af, hvordan Sønderho Havn så ud i 1976. Disse kan købes i Brugsen og Turistkontoret. Ved at købe disse, støtter du samtidig projektet Sønderho Havn.

Og så skal der være fest! Vi planlægger en støttefest til sommer (se annoncen andetsteds i bladet). Meld dig til i god tid, det bliver en festlig dag med både indlæg omkring havnen samt musik og dans.

Check Sønderho Nyt og  denne side  for yderligere information.    

Lidt nyt om Kåveren: alt er nu klart, til at vi kan søge sponsorer til genoprettelsen af Kåveren. Grundet en verserende sag med indsigelse imod Kåveren, afventer vi dog stadig svar fra Naturklagenævnet, førend vi kan gå i gang.  

Dato for generalforsamlingen er sat til d. 3 juli 2009, mere herom senere.

Mange sejlerhilsner fra Bestyrelsen  Sønderho Havn

Sønderho  03.03 2009     Af   Robert Peel